søndag den 1. april 2012

SPOL OPcast #07 / Es

Den syvende og også næstsidste SPOL OPcast inden konceptet tager på sommerferie er klar, og i denne måned har vi valgt at hive fat i en påfaldende aktuel herre. Det drejer sig nemlig om Es, der ud over at være en af de mest produktive producere i Danmark, også står bag hip hop selskabet "Graven" og ikke mindst det nye og meget omdiskuteret gratis album fra L.O.C.

Så hop ind og lyt til hvordan det hele startede for Es og hvordan han er endt som en af de mest arbejdsomme i dansk hip hop. Hør blandt andet hvordan han selv endte i producer rollen, hvad "Graven Records" byder på i fremtiden, og ikke mindst, hvad det betyder at stå krediteret som fast producer, på ét af de mest omdiskuterede albums i nyere tid.

Hør eller hent "SPOL OPcast #07" ved at klikke her
Tryk her for at læse mere

lørdag den 3. marts 2012

SPOL OPcast #06 / Jooks

Seks podcasts betyder vi nu har været i gang i et halvt år, og hvis vi selv skal sige det, så er vi rigtig glade for den udvikling podcasten har taget. Hvor vi har fået en fantastisk feedback, samtidig med at vi har prøvet at finde gæster som spænder bredt.

Denne omgang SPOL OPcast byder på en hyggelig omgang med en af de helt store profiler på den danske rap scene, nemlig Jooks.

Så dyk ned i denne måneds SPOL OPcast, hvor vi blandt andet hører hvordan Jooks egentlig fik sit navn, hvilken dansk gruppe som var skyld i at Rent Mel overhovedet blev dannet, og ikke mindst om hans nye projekt, som er hans mest ambitiøse til dato.

Hør eller hent "SPOL OPcast #06" ved at klikke her
Tryk her for at læse mere

lørdag den 4. februar 2012

SPOL OPcast #05 / Ataf Khawaja

Årets anden podcast er også den femte i rækken, hvilket jo betyder at vi faktisk har været i gang i næsten et halvt år. Og med et stødt stigende antal lyttere hver gang, så kan jeg kun sige at vi glæder os til at levere flere og flere afsnit.

Ovenpå en lang og kedelig januar måned, er vi klar med et brag af en underholdende SPOL OPcast med ingen ringere en Ataf Khawaja, som gør sit for at løfte den triste vinter stemning.

Så skynd dig at smække det nye afsnit på, hvor vi går helt tilbage til den spæde start og helt hen til hans nye projekter for 2012, med ny EP og et omfattende månedligt video projekt.

Hør eller hent "SPOL OPcast #05" ved at klikke her
Tryk her for at læse mere

søndag den 1. januar 2012

SPOL OPcast #04 / Johnson

Så blev det ikke alene tid til den fjerde omgang SPOL OPcast, men også den absolut første SPOL OPcast i 2012, som vi selvfølgelig håber og satser på kan blive ved med at levere gode og sjove afsnit måned efter måned.

For at starte det nye år og ikke mindst SPOL OPcast med et brag, har vi fået den dejlige ære af at få Johnson i studiet, som i hvert fald gør sit for at sprede det gode nytårshumør i studiet.

Så dyk ned i OPcasten, hvor vi blandt andet får snakket om hvor det hele startede, hvordan "Niggeren I Slæden" blev til Johnson og hvorfor det egentlig er at Johnsons er alt, alt for Brian til alle.

Hør eller hent "SPOL OPcast #04" ved at klikke her
Tryk her for at læse mere

fredag den 9. december 2011

mid SPOL OPcast / P6 "BAS" 2011 Hip Hop Opsamling

Så blev SPOL OP! (aka. mig) og DrozDailySteezin (aka. Drux) endnu engang inviteret ind til P6 programmet "BAS". Denne gang blev vi bedt om at opsummere det forgangne års hip hop udgivelser, med udgangspunkt i nogle udvalgte kategorier.

Selvom vi begge var rimelig uforberedte og det hele blev lidt rushed hen mod slutningen, så kom vi stadig godt rundt, og det er selvfølgelig altid rart at blive kaldt ind som hip hop ekspert med sit helt eget "blog imperium"... og så fik jeg da også lige kastet et "fuck Rick Ross" ind i mixet, så alt i alt, er det jo en win/win.

Hør eller hent "mid SPOL OPcast / P6 "BAS" 2011 Hip Hop Opsamling" ved at klikke her
Tryk her for at læse mere

søndag den 4. december 2011

SPOL OPcast #03 / S!vas

Der er blevet rettet op på et par småting som har været efterlyst på SPOL OPcast. Responsen har været rent ud sagt overvældende, og vi er simpelthen så glade for alle kommentarerne, som bestemt øger motivationen omkring projektet.

I denne tredje SPOL OPcast har vi fået glæden af at have S!vas i studiet. Nogle af jer kender ham måske fra hans P4L dage, mens de fleste af jer kender ham nok gennem hans affilering med Jooks, som medlem Hideout crewet.

Lyt med når vi kommer vidt omkring i S!vas' karriere, i  en snak om hans dage med P4L, den endelige årsag til at man ikke har hørt så meget fra ham, og ikke mindst titlen på hans kommende debut, som vi måske - kun måske, endelig får offentliggjort.

Hør eller hent "SPOL OPcast #03" ved at klikke her  
Tryk her for at læse mere

søndag den 6. november 2011

SPOL OPcast #02 / Pede B

Vi er kun nået til andet afsnit af SPOL OPcast, men vi er allerede nået lidt længere i overvejelserne bag det egentlige koncept. Det betyder blandt andet at SPOL OPcast fra nu af kommer til at ramme jer den første søndag i hver måned - så I kan godt få sat kryds i kalenderen allerede nu, så I ikke går glip af nogen afsnit.

I dette afsnit af SPOL OPcast får vi besøg af ingen ringere end Pede B, som blandt meget andet fortæller om det at ligge imellem den "nye" og den "gamle" generation af rappere, hans største fanboy indrømmelse, og ikke mindst om hans kommende udgivelse, som kommer til at være et kollaborationsalbum med.... ja, det må I selv finde ud af.

Hør eller hent "SPOL OPcast #02" ved at klikke her


Tryk her for at læse mere